Er du årets dronefotograf 2017?

Hos Dromag.dk elsker vi dronens evne til at tage smukke billeder og optage fantastiske video fra højderne. Det giver fotografering en helt særlig dimension, og derfor ønsker vi at finde frem til det absolut smukkeste dronefoto og den absolute smukkeste dronevideo fra 2017.

Har du et godt bud? Så læs med her.

Processen; helt kort

Det bliver et ganske enkelt forløb, som beskrevet herunder.

1) Indsendelse af materiale (21. feb. til d. 19. mar.)

Opdatering! Vi har udvidet indsendelsesfristen fra d. 11. marts til d. 19. marts

Du har mulighed for at indsende ét billede og/eller én video frem til d. 19. marts klokken 23:59. Du må gerne både indsende dit bud i foto- og videokategorien. Du må også gerne nøjes med at deltage i den ene kategori. Du må dog kun sende et bud pr. kategori.

Dit bud skal sendes til info@dromag.dk eller som besked til vores Facebook-side. Billedmateriale kan enten vedhæftes direkte i beskeden eller du kan lave et link til, hvor vi kan se det (kan være 500px.com, Flickr.com, Google Photos eller lign.). Videomateriale skal sendes fra en tjeneste, der hoster det – vi anbefaler YouTube eller Vimeo.

De eneste kriterier er:

  • Billede/video er taget med en drone
  • Det er taget i 2017
  • Det er taget af dig (og du har dermed ophavsretten)

2) Udvælgelse af vores jury (19. mar. til 26. marts)

Vi har sammensat en jury bestående af to professionelle fotografer og to dronepiloter. Denne jury vil blandt alle indsendte bud udvælge 10 billeder og 10 videoer, som går videre til den sidste runde.

Juryen vil kigge på parametre som:

  • Kvalitet (skarphed, lys/skygge, farver)
  • Kreativitet (komposition, perspektiv)
  • Motiv (stærke momenter, flotte scener)
  • Flyvefærdigheder (forventet sværhedsgrad af flyvning)

3) Afstemning (26. mar. til 1. apr. kl. 16)

Herefter vil der blive foretaget en afstemning – og denne afstemning promoveres over for vores flere tusinde månedlige besøgende. Afstemningen vil ligeledes blive delt vha. vores nyhedsbrev og sociale medier.

Det er ikke tilladt for deltagerne selv at stemme, men det er selvfølgelig tilladt at opfordre sit netværk til at stemme.

4) Vinderen kåres (d. 1. apr.)

Her kårer vi den endelige vinder af Årets Dronefoto 2017 og Årets Dronevideo 2017. Vinderen bliver offentliggjort på vores Facebook-side.

Jeg har været tekniknørd fra barns ben, og dronerne blev så naturligt det næste step. Jeg nyder at følge den teknologiske udvikling, og jeg synes dronerne byder på tonsvis af spændende muligheder.