DJI – droner i særklasse
Droner fra DJI er noget helt særligt, hvorfor vi hos Frenigon ønsker at fremhæve netop denne producent, som værende en af de bedste. Når du vælger en drone fra DJI, kan du være sikker på, at der ikke er gået på kompromis. Dronerne er nemlig spækket med den nyeste teknologi på markedet, samtidig med at de har et tidsløst design, som andre dronepiloter vil misunde. Hvorfor er det så helt præcist, at DJI er så gode til? Det kan du få svar på, her på siden.
Kort om DJI
DJI er en forkortelse for Dà-Jiāng Innovations. Et kinesisk teknologifirma, som har har specialiseret sig inden for produktion af droner som egner sig særdeles godt, til at fotografere og filme fra luftrummet, med en høj stabilitet.
Firmaet blev stiftet af Wāng Tāo også kendt som Frank Wang, tilbage i 2006. På trods af, at DJI langt fra er en af de første spillere på dronemarkedet, blev DJI i 2015 kåret til, at være den førende producent af droner til privatpersoner.
DJI produktlinjer
De seneste år har DJI haft kraftig vind i sejlene, hvilket har givet anledning til, at produktudvikle – det har ledt til de mange produktlinjer der er i dag. Herunder kan du få et overblik over, hvordan de mange produktlinjer skiller sig ud, og hvad de individuelle modeller egner sig bedst til.
DJI Phantom
Er uden tvivl DJI’s flagskib. Det kommer til udtryk i, at det er den bedst sælgende drone i DJI’s sortiment – og det kan vi hos Frenigon godt forstå! Phantom modellerne er meget brugervenlige og egner yderst godt til, at tage smukke billeder og filme fra et fuglepespektiv. I marts 2016 blev den nyeste topmodel Phantom 4 PRO lanceret. Den kommer med 4K-kamera, styring via din smartphone, forbedret flyvetid og meget mere.
DJI Mavic
DJI Mavic er en meget handy drone, i og med at den foldes sammen, så den er betydeligt lettere at transportere. Mavic er udstyret med flere sensorer, som har til formål at sørge for, at Mavic ikke rammer ind i objekter. Mavic er en direkte konkurrent til GoPro’s svar på en drone – nemlig GoPro Karma.
DJI Inspire
DJI Inspire er for dig som ikke går på kompromis. Denne drone bliver primært brugt i professionelle øjemed. Efterfølgeren til Inspire – Inspire 2 blev præsenteret i 2017. Her er der tale om en drone, som egner sig perfekt til at filme med. DJI Inspire 2 er udstyret med et kamera, som er i stand til at filme i 5.2K, med 60 FPS! Denne billedkvalitet må siges at være revolutionerende inden for droneindustrien. Det er ikke kun kameraet der er prangende, de øvrige benyttede materialer er ligeledes i en klasse for sig, Dronens “arme” er produceret i kulfiber og propellerne er aftagelige i forbindelse med transport.
DJI Matrice
Her er der tale om en drone, som vi ofte ser bliver benyttet til produktion af billeder og videoer. Matrice udmærker sig ved, at du har mulighed for at montere et bredt udvalg af kameratyper på dronen. Når du har monteret det ønskede kamera, justerer Matrice automatisk sine parametre, efter den vægt der er på dronen, for maksimal stabilitet. Derudover har Matrice en betydeligt længere flyvetid på hele 40 minutter. Matrice er en drone for sig, den er dog heller ikke helt billig. Du skal regne med at bruge ca. 45.000 kr.
DJI Agras MG-1
DJI Agras er den ideelle drone for landmanden, her har vi nemlig at gøre med en landbrugsdrone. Denne drone benyttes til at sprøjte marker med, hvilket er yderst effektivt. Dronen har en kapacitet på 10 liter og er i stand til at dække et areal svarende til ca. 5.000 m² på 10 minutter. Ved at sprøjte dine marker med DJI Agras, er du garanteret et lige jævn lag af pesticider, hver gang.
DJI Spark
Spark blev introduceret som en lillebror til DJI Mavic, hvilket gav DJI-fans et væsentlig billigere bud på en drone, som indeholder en lang række lækre features. DJI Spark kan nemlig meget af det, som de større droner kan – selvfølgelig bare ikke helt så godt. DJI Spark er desuden en af DJI’s mindre droner, hvilket gør, at den uden problemer kan være i en ganske almindelig rygsæk.
Eksempel på videofilm med en DJI-drone
Herunder kan du se en filmning, vi foretog med DJI Spark. Her er tale om fuldstændigt ubehandlede videoklip, så du kan få en fornemmelse af, hvordan DJI Spark kan filme.