,

Bedste dronefoto og -video 2019/20

Er den en mester til at fotografere eller filme med dit kamera? Så har vi fundet konkurrencen du skal deltage i. Her kan du vinde præmier som har en værdi op til 78.000 kr. Det kræver dog at du har et mesterligt tag på din drone og kan knipse det perfekte billede eller en video i det helt rette moment. Du kan læse meget mere om, hvad konkurrencen indebærer her.

5th Anniversary Aerial Photo & Video Contest

For knap 1½ år siden afholdte vi konkurrencen “årets dronefoto 2017”. I år vil vi gerne promovere SkyPixels konkurrence “5th Anniversary Aerial Photo & Video Contest”, hvor præmierne må siges at være noget større – det er konkurrencen dog også. Sidste år blev der indsendt intet mindre end 30.000 billeder.

Som navnet på konkurrencen antyder, er det femte gang at SkyPixel afholder deres famøse konkurrence. Konkurrencen er allerede i fuld gang, da man har kunne indsende billeder fra d. 12/03/2019. Du har dog stadig lidt tid at løbe på, da du kan indsende dine billeder helt frem til d. 02/03/2020.

Præmierne

Nå men, tilbage til præmierne, som udover hæderen, må siges at være det største højdepunkt. Uanset om du skulle løbe afsted med The Grand Price, 1. præmien, 2. præmien eller 3. præmien bliver du formentlig ikke skuffet. Du kan vinde kameraer, droner og dertilhørende udstyr. Da der er rigtig mange præmier har vi valgt ikke at liste dem op, i stedet har listet værdien af de forskellige præmier:

Grand price (1 vinder i hver kategori):

  • Bedste video: Ca. 78.000 kr.
  • Bedste foto: Ca. 88.000 kr.

Førstepræmien (4 vindere i hver kategori)

  • Video: Ca. 29.000 kr.
  • Foto: Ca. 31.000 kr.

Andenpræmien (8 vindere i alt)

  • Video & foto: Ca. 21.000 kr. 

Tredjepræmien (8 vindere i alt)

  •  Video & foto: Ca. 9.000 kr.

Reglerne

Reglerne varierer alt efter hvilken kategori du ønsker at deltage i, men her har du nogle af de mest basale:

  • Billeder/videoer skal være taget med en drone
  • Videoer skal minimum vare 30 sekunder og max 5 minutter.
  • Billeder skal minimum fylde 3 MB og have en opløsning på 300 dpi
  • Materialet må ikke tidligere være blevet brugt i en SkyPixel konkurrence

Du kan læse alle reglerne på SkyPixels hjemmeside.

Sådan tilmelder du dig

Det er egentlig rimelig lige til. du starter med at at gå ind på SkyPixels hjemmeside. Her klikker du på den blå knap “Join Now” oppe i højre hjørne og vælger om du vil tilmelde dig med en video eller et billede.

Du skal blot huske at indsende dit materiale senest d. 02/03/2020 – vinderne bliver nemlig allerede offentliggjort d. 03/03/2020 – altså dagen efter indsendelsesfrist.

Se sidste års vindere

Her kan du se alle vinderne fra sidste år. Så kan du få en idé om, hvad du skal hamle op med. 

Du finder sidste års vindere her