,

Audi lancerer hybrid-løbehjul i 2020

el-loebehjul-fra-audi-kommer-snart-til-danmark

Vi har tidligere været inde på, hvordan BMW har entreret markedet for el-løbehjul – nu er det blevet Audis tur. I 2020 lancerer de nemlig deres Audi e-tronScooter som må siges at være et kontroversielt bud på et el-løbehjul – det er nemlig en hybrid mellem et løbehjul og et skateboard.

Stærkere køreegenskaber med 4 hjul 

Det som gør e-tronScooter speciel er, at det bliver en hybrid mellem et el-løbehjul og et elektrisk skateboard. Ideen bag e-tronScooter er at skabe et transportmiddel, som er lettere at manøvrere samtidig med, at stabiliteten er forbedret. Dette skyldes især at køretøjet har 4 hjul.

I stedet for et klassisk styr har e-tronScooter en styrepind, hvilket betyder, at du i højere grad skal bruge kroppen til at dreje fra side til side – ligesom du gør på et skateboard.

Same same, but different

Selvom e-tronScooteren ikke ligner et regulært el-løbehjul, så er der mange af de funktioner, som vi kender fra el-løbehjul, der går igen. E-tronScooter kan nemlig klappes sammen, er udstyret med for- og baglygter og vejer i omegn det samme (11,8 kg).

Topfarten er på de tilladte 20 km/t og på en fuld opladning kan du nå 20 kilometer væk. Hvad angår prisen er dette det suverænt dyreste el-løbehjul, du kommer i nærheden af. Det forventes nemlig at e-tronScooteren kommer til at koste intet mindre end 15.000 kr.

Juster løbehjulet via din smartphone

E-tronScooter kommer ikke med noget stort, fancy display, du kan derimod koble hybriden op på din smartphone via bluetooth. Her har du mulighed for at justere køreegenskaberne, så de passer perfekt til din stil. Du kan ligeledes holde øje med løbehjulets batteristatus.

Så hvis du gerne vil skille dig ud fra de mange hundrede løbehjul, som kører rundt i de danske storbyer, så er e-tronScooteren et oplagt valg.