Vloggere tager dronerne til sig

Forretning via de sociale medier har taget fart de seneste år. Der er især mange der er røget med på bølgen med at vlogge – nogen mere succesfuldt end andre. Vi oplever at flere og flere vloggere krydrer deres optagelser med film skudt af droner.

Hvad vil det sige at vlogge?

En vlog kan sammenlignes med en blog – bare i videoer i stedet for tekst (derfor v’et). Det vil sige, at du ligesom med en blog, kan oprette en vlog, der handler om lige det som du nu begærer. Konceptet er ikke nyt, men der er klart færre vloggere i Danmark end i mange andre lande.

Måden hvorpå du tjener penge på vlogging, er ved at poste noget godt materiale på sociale medier, såsom YouTube, som trækker visninger og abonnenter til sig. Når din vlog bliver tilpas populær kan du tjene penge på reklame-annoncer og sponsorater.

Skiløb i Italien filmet med drone

Herunder ses en video af en yderst populær vlogger, Jon Olsson, som har over 600.000 abonnenter på sin YouTube-kanal. Olsson er tidligere professionel skiløber, hvor han både konkurrerede i downhill skiing og freestyle. I denne vlog er Jon taget til Sydtyrol i Italien, for at stå på ski.

VR briller, racerdrone og DJI inspire

Der er ikke mangel på udstyr i klippet, som det ses i begyndelsen, sidder både Jon Olsson og dronepiloten med FPV-briller på, så det kan se præcis hvad dronen ser, mens den flyver – også kaldt First-Person-View-briller.

I klippet flyves der med to forskellige droner – og det er tydeligt at se forskel på, hvilken drone der filmer. I begyndelsen flyves der nemlig med en racerdrone, hvor piloten demonstrerer sine evner inden for luftakrobatik. I momenter af videoen, bliver optagelserne lidt mere rolige og kontrollerede – her benyttes der en DJI Inspire 2 – en drone som egner sig særdeles godt til at filme.

Verdensmester i droneracing

Den tidligere nævtne dronepilot, som Olsson har allieret sig med, er ikke en helt tilfældig. Det er ingen mindre end selveste Luke Bannister, som vandt verdensmesterskabet i Drone racing sidste år, sammen med resten af team Tornado X-Blades Banni UK – som holdet kalder sig.

Luke vandt titlen i en alder af bare 15 år samt en præmiesum på 250.000 dollars – hvilket svarer til 1,75 millioner danske kroner. Du kan se hele finalen, som fandt sted i Dubai, herunder:

Jeg har gennem de seneste år fulgt tæt med i droneindustrien og dens udvikling. Jeg synes at det er super spændende at se, hvordan dronerne i et bredere og bredere omfang, kan være med til at effektivisere vores hverdag.