Vinterflyvning med drone: Den komplette guide

December er over os, og vi går nu ind i de kolde vintermåneder, hvilket besværliggør flyvning med drone. I denne guide komme vi gennem de forbehold du bør tage, inden du bevæger dig ud i kulden med din drone.

Først: Kan man flyve med drone om vinteren?

Ja, det kan man godt! Dog skal du være ekstra påpasselig, da det involverer flere risici, når du flyver i kulde. Dette sker primært grundet Lithium-batterierne, hvis performance bliver forringet under køligere temperaturer.

Dernæst: 8 ting du være opmærksom på

Hvis du er klar på at trodse vintervejret med dine drone, bør du læse følgende punkter.

1. Tjek din drones optimale flyvetemperatur

Der er forskel på, hvilke grader de forskellige dronemodeller har optimale flyvebetingelser ved. Herunder har vi vist fire populære droner samt deres optimale flyvetemperaturer.

  • DJI Phantom (0 til 40 grader celcius)
  • Yuneec Typhoon (0 til 40 grader celcius)
  • DJI Mavic Pro (0 til 40 grader celcius)
  • DJI Inspire Pro (-10 til 40 grader celcius)

Kommer man under/over disse temperaturer vil risikoen for, at din drone fejler være større. Dronen vil dog stadig kunne flyve, men vi anbefaler, at man holder sig til flyvninger inden for nævnte temperaturer.

2. Hold dronepiloten varm

Selvom det ikke hjælper på selve dronen, er det et vigtigt punkt. Dronen kan nemlig være væsentlig sværere at kontrollere under vinterlige forhold, og derfor er det vigtigt, at du kan holde fuldt fokus – og ikke eksempelvis står og ryster grundet kulden.

3. Hold batterierne varme

DJI anbefaler, at batterierne er omkring 20 grader celcius ved flyvning. Er temperaturen markant under, vil man på deres droner få en advarsel og ikke få lov at lette. Bemærk dog, at det ikke er alle droner, der har dette advarselssystem – og derfor bør du generelt være opmærksom på, om batterierne virker meget kolde.

Et simpelt trick er at transportere dine batterier et varmt sted, inden de monteres i dronen. Du kan eksempelvis putte batterierne ned i en handske, som så placeres i en inderlomme på vinterjakken.

4. Oplad dine batterier helt

Dronebatterier har generelt en lidt dårligere flyvetid i koldt vejr. Derfor er det ekstra vigtigt, at batterierne er fuldt opladt, så du ikke bliver unødvendigt begrænset i din flyvetid.

5. Transporter dronen sikkert

Når du skal ud til flyvelokationen, bør du være omhyggelig med, hvordan du transporterer dronen. Vinter betyder nemlig også, at der kan være fugt, sne, regn eller lign. som kan “true” dronen. Transporter derfor altid dine drone i en taske/kasse, der kan modstå vintervejret.

6. Find et sikkert sted at lette og lande

Grundet de mere risikable forhold, er det vigtigt at have et sikkert sted for dronen at lette og lande. Du skal finde et sted hvor;

  • der er gode plads til dronen (primært for at gøre landingen lettere)
  • der ikke er vådt eller fugtigt
  • der er god plads over dronen, så den ikke risikerer at flyve ind i noget

7. Lad dronen svæve et minuts tid

De fleste droner starter med at flyve lidt op i luften, og “stå stille” i luften. Her bør du lade den gøre dette i et minuts tid, før flyvningen påbegyndes. Skulle dronen blive slået ud af kulden, bør det ske inden for det første minut, og så er det bedre at den “kun” falder et lille stykke ned – fremfor hvis du satte fuld fart på fra starten og dermed nåede op i mange meters højde.

8. Flyv roligt og tæt på

Velvidende at dronen har sværere omstændigheder i kulde, bør man flyve med omtanke. Det betyder, at man skal passe på med at “stressteste” dronen med hurtig akrobatisk flyvning, og at man også bør være varsom med, hvor mange meter man flyver væk. En god tommelfingerregel er egentlig bare at skrue lidt ned for ambitionerne, når det er koldt. Desto koldere det er, desto mere skal flyveambitionerne tones ned.

Til sidst: Opsummering

Her til sidst får du lige en opsummering af artiklen. Helt kort opsummeret kan du godt flyve med din drone om vinteren, så længe du følger vores råd:

  • Tjek de optimale flyvetemperaturer for dine drone
  • Hold dronepiloten varm
  • Hold batterierne varme
  • Oplad batterierne helt
  • Transporter dronen sikkert
  • Find et sikkert sted at lette og lande
  • Lad dronen svæve et minuts tid
  • Flyv roligt og tæt på

Jeg har været tekniknørd fra barns ben, og dronerne blev så naturligt det næste step. Jeg nyder at følge den teknologiske udvikling, og jeg synes dronerne byder på tonsvis af spændende muligheder.