Videogalleri: 9 minidroner der (uden tvivl) vil imponere dig!

lille drone

Vi har gennem årene set dronerne udvikle sig i alle mulige spændende retninger – og en af disse er størrelsen. Havde man sagt for 10 år siden, at man i dag ville kunne bygge flyvende droner på størrelse med et simkort, var man nok blevet mødt af latter. Det er dog (ikke desto mindre) det, som man kan få i dag.

I dette indlæg tager vi dig gennem et lille videogalleri med 9 imponerende, sjove og anderledes minidroner.

Her kommer de ni minidroner

Herunder får du, som lovet, et videogalleri med ni minidroner – samt lidt information om, hvad der gør dem specielle.

CX-10: Den mindste drone

Her er navnet minidrone yderst berettiget, da vi har fat i verdens mindste drone. En utrolig lille quadcopter, som er så lille, at den er på størrelse med et simkort, og vil kunne være inde i en knyttet hånd.

 

VIDIUS-HD: Den mindste kameradrone

Nu bevægede vi os lige over i kategorien kameradroner, hvor der selvfølgelig også findes en drone, der er den mindste. Her har vi fat i VIDIUS-HD, som optager i imponerende 720p, trods størrelsen på blot få centimeter.

 

AirSelfie: Den lille selfie-drone

Denne startede som et kickstarter-projekt, der samlede over en halv million euro – omregnet til over fire millioner danske kroner. Konceptet er at lave en lille lommedrone, som man kan bruge til at tage selfies, når man er på farten.

 

Elfie: Den “store” minidrone

Elfie er en yderst populær model, når det kommer til små droner. Den kan nemlig meget mere end de fleste små droner. Elfie kommer med et indbygget kamera, der tager nogle ganske hæderlige billeder. Som navnet antyder, er denne beregnet til at tage selfies.

 

Zerotech Dobby: Den lille sammenklappelig

Denne drone minder ret meget om Elfie, som vi netop har snakket om. Her er igen tale om en lille drone, der kan klappes sammen og som kan haves med i lommen – trods den heller ej kandiderer til titlen som verdens mindste drone.

 

Hubsan X4 H107L: Den kvikke lille drone

Her er tale om en lille hurtig sag. Hubsans svar på en minidrone er deres X4, som er målt til at flyve helt op til 27 mph – hvilket omregnet bliver til ca. 43 km/t. Det er ganske imponerende, når man ser en så lille drone komme flyvende så hurtigt.

 

Mini FPV Race Quad: Den hjemmebyggede

På FliteTests YouTube-kanal kan man finde denne lille videobid, hvor du ser, hvordan de får bygget en lille, fuldt funktionel drone. Det er virkelig imponerende at se, hvordan de får bygget en lille kameradrone, som minder meget om dem, man kan købe fra producenter.

 

Parrot Jumping Sumo: Den lille hoppende

Denne lille drone fra Parrot, kan næsten ikke engang kaldes for en drone, da det mere ligner en hoppende racerbil. Parrot har dog alligevel valgt at kalde den for en minidrone, så den skal selvfølgelig også have en plads på vores liste. Hvis du godt kan lide droner, der kan lave tricks, skal du uden tvivl se med herunder.

 

DJI Spark: Lillebroderen til den populære storebror

Alle kender til den populære DJI Mavic, som de fleste droneentusiaster vil elske at eje. Det er nemlig en af markedets bedste kameradroner, og så kan den foldes sammen, så den kan haves med på farten. DJI Spark er lillebroderen til DJI Mavic og besidder en del af de samme egenskaber, selvom der selvfølgelig er skruet lidt ned for de vilde specifikationer.

Jeg har været tekniknørd fra barns ben, og dronerne blev så naturligt det næste step. Jeg nyder at følge den teknologiske udvikling, og jeg synes dronerne byder på tonsvis af spændende muligheder.