Drone stjæler billedet i “Kurs mod fjerne kyster”

Nogle af jer har måske fulgt med i den nyeste sæson af “Kurs mod fjerne kyster”, hvor Beha-brødrene fortsætter deres omfattende jordomsejling i båden Havana. Serien har fået et bredt publikum, og ufattelig mange danskere har år efter år valgt at følge dem, når de begiver sig ud på nye eventyr.

I første afsnit af sæson fire, “I varanernes land”, ser vi, hvordan droner kan hjælpe med at gøre umulige naturoplevelser mulige.

Drone brugt som ekstra kamera

I det første afsnit af sæson fire skal Beha-brødrene, sammen med deres forældre, ud og besøge en paradis-ø, hvor den farlige Komodovaran lever, som bestemt er et dyr, man skal have respekt for, da man ellers kan ende på Komodovaranens menu.

Derfor må den eventyrlystne flok desværre heller ikke lægge til land ved øen, da faren er for stor med komodovaranerne, og derfor vælger de en lettere alternativ måde at få filmet disse fantastiske skabninger på nært hold.

De sejler ind nær kysten i en lille båd, hvor de har medbragt en drone. Denne drone har selvfølgelig et kamera monteret, så de kan sende dronen ind over land og på den måde få “set” varanerne på nært hold uden at sætte sikkerheden på spil.

Læs også: Droner med kamera

Hvilken drone benytter de?

Det er ikke lige en information, man får af vide, men der er ikke nogen tvivl om, at det er en DJI Phantom drone. Det er et relativt kort blik man få af dronen, så det kan være lidt svært at vurdere hvilken version af DJI Phantom det er – men det kunne godt være en DJI Phantom 2.

I afsnittet ser man, når de skifter fra deres vanlige kamera over til dronens kamera, og det er imponerende at se, hvordan kvaliteten ikke mærkbart ændres. DJI Phanton dronen giver et klart, flot og farverigt billede, når den filmer de smukke og unikke naturoplevelser på tætteste hold.

Det er selvfølgelig ikke til at sige, om der er finpudset lidt på kvaliteten, men selv hvis der er, giver billederne en god idé om den kvalitet man kan forvente, hvis man vælger at gå ud og investere i en lækker DJI Phantom drone.

Er du på udkig efter en drone?

Hvis du ønsker en fed kameradrone, som du kan benytte til at lave smukke naturoptagelser (som de gør i “Kurs mod fjerne kyster”), så har vi herunder vist nogle populære droner til lige netop dette formål.