17 smukke dronefotografier fra 2017

Fotograferer man med droner, er inspiration essentielt for at tage nye smukke billeder. Ofte er det inspirationen ved at se smukke billeder, der får os til at tage dronen under armen og drage ud for at indfange det næste perfekte billede.

I denne artikel vil vi kigge på:

17 smukke dronefotografier fra 2017

Som lovet i overskriften, kommer vi her med 17 ekstremt smukke dronefotografier, som vi har fundet frem til lejligheden. Her er tale om billeder taget med et kameradrone af høj kvalitet.

#1: Strandkanten

Her er der med drone taget et billede oppefra med kameraet pegende direkte ned. Generelt er strande fantastiske lokationer for smukke dronefotos – også selvom der ikke er tale om så paradisiske strande som på billedet.

#2: Arbejderne

På dette billede er tre arbejdere fanget, mens de er ved at rengøre en kæmpe butiksfacade. På billedet ses et smukt lys, der mest af alt minder om en solnedgang, og dette skaber det smukke billede, som ses herunder.

#3: Huset

Her ses en lokation med en lille ø, hvorpå der er et lille hus, som virkelig udgør et fremragende dronefotografi. Dronens evne til at tage billeder fra fugleperspektiv, gør dette billede helt fantastisk.

#4: Surfer

På dette billede ses en surfer, der padler alene rundt i vand, som er fyldt med smukke strukturer fra bølgernes skum, når dette ses oppefra.

#5: Motorcykelbro

Et smukt skud fra Thailand, hvor to motorcykler ses på motorcykelbroen, der krydser en flod i Thailand. Et smukt og unikt skud.

#6: Route 66

En blå bil kører ned af Route 66, som måske er en af verdens mest populære veje. Denne er også kendt som Main Street of America og Mother Road.

#7: Sø

Her ses en lille åbning i trætoppen, hvilket skaber et fantastisk billede, når dronen kan indfange dette langt oppefra, hvor kameraet peger lige mod jorden.

#8: Trappe

Denne trappe fører ned til en af verdens smukkeste strande i Algarve, Portugal. Dette landskaber tager sig ekstra godt ud, når det ses fra dronens fugleperspektiv.

#9: Strand

Vi har haft flere strande på listen, og med god grund. Det skaber nærmest altid et smukt billede, hvis man med en drone får et godt skud af en strand.

#10: Bygninger

Ligesom naturen kan være betagende, kan det også være betagende at se det, som vi mennesker har været i stand til at skabe. Ser man Dubais bygninger oppefra, ser det virkelig imponerende ud.

#11: Vandfald

På Island findes der natur, som ingen andre steder i verden. Her på billedet ses et af de ekstremt smukke vandfald, som man kan opleve på Island. Tager du dronen med hertil, vil du uden tvivl komme hjem med massere af smukke billeder.

#12: Flodheste

At fotografere dyr er en svær disciplin, da man virkelig skal væbne sig med tålmodighed for at indfange det rette øjeblik. Fanger man dog øjeblikket, vil billedet blive uvurderligt – ligesom billedet herunder med flodhestene.

#13: Båden

Dette billede ligner nærmest noget fra et kunstværk. En båd flyder på en sø, der dog mest ligner en udtørret ørken. Dette billede er taget ved Burke Lake.

#14 Endnu en strand

Vi har nævnt det før; strande er populære! Her er et billede af en lidt mere fyldt strand med kajakker, palmer og solstole.

#15: Morgenfruer

På dette billede ser vi en smuk mark fyldt med blomsten morgenfrue (også kendt som mariegolds på engelsk). Den smukke symmetri fra blomsterrækkerne gør dette billede harmonisk og lækkertat kigge på.

#16: Sveti Stefan Hotel

Dette smukke, unikke hotel befinder sig på en lille ø ved den montenegrinske østkyst. Uden tvivl en lokation der gør meget af arbejdet, og som nærmest vil resultere i et smukt billede – uanset hvordan det tages.

#17: Quad Bikes

På Namibias store sandsletter ses 4 Quad Bikes, som er ved at krydse arealet. Den smukke struktur og simpelhed i sandets kontur giver billedet et lækkert minimalistisk udtryk.

Billeder: Boredpanda.com

4 gode steder at søge inspiration

Dette indlægs primære funktion er at inspirere dronefotografer til at tage nye spændende billeder med deres drone. Herunder vil vi komme med andre steder, hvor du kan finde inspiration til, hvor det næste dronefoto skal tages.

Flickr

Flickr er en populær billedtjeneste, hvor folk kan uploade deres egen portfolio af billeder. Alle billeder kan let tagges op, og det er let at se EXIF-data fra billedet. Selvom Flickr stadig primært er fyldt med billeder fra “ordinære” fotografer, kan der findes masser af god inspiration til, hvad der kan fotograferes.

Besøg Flickr.com

Facebook-gruppe

På Facebook findes gruppen “Drone Entusiaster Danmark – Foto & Video”, hvor mange danske droneentusiaster deler billeder, videoer og deler tips til dronefotografering. Her kan du tjekke gruppens billeder eller videoer for at finde god inspiration til dit næste dronefoto.

Besøg gruppen her

Pinterest

På Pinterest kan du søge og finde inspiration inden for alle områder. Dette inkluderer også fotografering (med og uden drone). Her kan man oprette sine egne Boards, hvor du kan gemme billeder eller videoer som inspiration. På Pinterest kan man også følge udvalgte brugere, hvorefter man vil se deres opslag på sin væg (som det fungerer på Facebook).

Besøg Pinterest

500px

500px minder meget om Flickr, og er et netværk for fotografer. Du kan følge forskellige fotografer og søge efter specifikke billeder. 500px er fyldt med billeder af ekstremt høj kvalitet og med en enkelt søgning på “drone” får du dem, der er taget fra luften.

Besøg 500px.com

4 gode råd til at tage smukke billeder

Disse tips kan især hjælpe dig hvis du er forholdsvis ny inden for fotografering med droner, men der er måske også et par af dem, der kan være rare at få genopfrisket som erfaren fotograf.

1. Find den perfekte lokation

Selvom du er skarp med et kamera kan lokationen være altafgørende for, om du får nogle magiske billeder med hjem. Det skal selvfølgelig ikke hedde sig, at der ikke også findes en kunst i at få et spændende billede ud af en mindre lokation – men der er blot væsentlig mere at hente, hvis lokationen er smuk.

2. Hold det simpelt

Det kan være svært at få et smukt harmonisk billede, hvis der foregår tusinde ting på samme sted. Ofte indeholder nogle af de rigtig smukke og kunstneriske fotografier nærmest ingen objekter. Det kan eksempelvis være en øde ørken, en horisont ud over vandet eller lignende. Det er væsentlig lettere at tage billeder af, end hvis du forsøger at indfange en hel folkemængde der stryger rundt på det lokale marked.

3. Få styr på blænde, lukkertid og ISO

Disse tre begreber er rimelig grundlæggende for, hvordan dit billede bliver. Alle tre værdier er (i en kombination) med til at afgøre, om du får et korrekt eksponeret billede (altså med den rette mængde lys). Her kan det godt blive en smule nørdet, men vi har prøvet at simplificere det en lille smule med følgende beskrivelser.

Blænde er hvor meget lys kameraet lukker ind af gangen. Når man ser en klassisk kameralinse, kan den altså enten åbne sig en lille smule eller åbne sig helt op. Har man en lille blændeværdi (eks. 1,4) vil det betyde, blændeåbningen er stor – har man en stor blændeværdi (eks. 22) vil det betyde, at blændeåbningen er meget lille. Fordelen ved en lille blændeværdi (eks. 1,4) er, at man vil få den skarpe forgrund og den slørede baggrund. Fordelen ved en mellem blændeværdi (eks. 7) er, at man vil få en skarp helhed i sit billede. Fordelen ved en høj blændeværdi (eks. 22) er ikke helt at spore rent billedmæssigt, og bør kun benyttes, hvis man virkelig har brug for at tage et mørkere billede.

Lukkertid er den tid, som kameraet lukker lys ind. Altså når du klikker på “skyd”-knappen, vil blænden åbne sig og være åben i en mængde sekunder eller millisekunder. Dette spænder ofte fra 1/1000 af et sekund til 30 sekunder. Fordelen ved en hurtig lukkertid er, at man kan tage billeder af elementer i bevægelse, og disse vil “fastfryses” idet billedet tages. Fordelen ved en lang lukkertid er (hvis det bruges rigtigt), at det kan skabe nogle fede effekter. Du kender måske til billedet af motorvejen, hvor man kun ser bilernes lys stryge forbi – dette er taget med en lang lukkertid på (formentlig) ca. 30 sekunder.

ISO er selve sensorens (den der opfanger billedet i kameraet) følsomhed overfor lyset. Skruer man denne op, vil man få et væsentlig lysere billede, uden at skulle justere på de andre parametre. Det betyder altså, at man kan få et lysere billede uden at skrue op for lukkertid eller ved at have en større blændeåbning. Resultatet ved en høj ISO er dog, at billedet vil blive meget grynet, så en høj ISO bør udelukkende benyttes som “sidste mulighed” – ofte steder/tidspunkter med begrænset naturligt lys.

4. Tag billedet oppefra

Det er ikke altid opskriften på det smukke billede – men ofte. Hvis du ser på de 17 billeder, i starten af artiklen, er 14 af disse taget højt oppe med kameraet pegende lige mod jorden. Generelt er det imponerende ved dronofotografering, at man kan få vinkler højt oppe fra. Vælger man at flyve tættere på jorden, vil man miste denne imponerende effekt.

Jeg har været tekniknørd fra barns ben, og dronerne blev så naturligt det næste step. Jeg nyder at følge den teknologiske udvikling, og jeg synes dronerne byder på tonsvis af spændende muligheder.